11 punkter at være opmærksom på som (førstegangs-)hvalpekøber

1. Pas på hundehandlere. Køb altid hvalp af en opdrætter, som du kan finde i vejviserne eller telefonbogen - eller via den stambogsførende klub. Kun derved kan du senere finde sælger, hvis der opstår problemer med hvalpen.
2. Køb en hvalp med en anerkendt og komplet stamtavle. Det er din garanti for, at der er tale om seriøst opdræt.
3. Lav en købsaftale med hvalpesælger, så er både køber og sælger dækket, hvis der senere opstår tvist.
4. Besøg evt. flere kuld hvalpe for at få en fornemmelse for det enkelte kuld samt de omgivelser, hvalpen vokser op i.
5. Hvis det er muligt, så få lov til at se begge forældre, dels pga. udseende men også for at kunne vurdere temperament.
6. Tag stilling til hvad hunden skal bruges til. Ønsker du en familiehund eller en skarp jagthund? Dette kan være et vigtigt kriterium for valg af avlslinje.
7. Vær opmærksom på at Jack Russell-terriere kan have flere typer hårlag. Derudover må racen svinge fra 25,4 cm til 38,1 cm i skulderhøjde, så det er en fordel på forhånd at beslutte dig for, hvilken type hund du ønsker.
8. En Jack Russell terrier kan blive 13-15 år, så den rigtige hvalp er værd at vente på. Afstand til et kuld betyder kun ekstra transporttid, når du skal se og hente den - husk det er et nyt familiemedlem, du skal have.
9. En Jack Russell-terrier er en intelligent hund, som har brug for udfordringer hver dag.
10. Søg altid information om den race du ønsker dig, inden du beslutter dig.
11. Har du spørgsmål til køb af hvalp eller racen, kan du altid kontakte et bestyrelsesmedlem i DJRTK. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Glat, ru eller broken

Som førstegangsejer af en Jack Russell-terrier er det vigtigt at sætte sig ind i de forskellige pelstypers egenskaber. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man skal pleje de forskellige pelstyper, så hundens pels altid yder den god beskyttelse mod vejrliget, og så den ikke mister sin evne til at være selvrensende.

Glat

Den glathårede Jack Russell-terrier er kendetegnet ved, at den hverken har skæg eller strittende øjenbryn. Dens pels skal være tæt, glat og blank, og med en god blanding af de kraftige, lidt stride dækhår og den finere og blødere underuld. Glathårede hunde med dyb og rig underpels kan have ansats til faner på halen, benenes bagside og halsens sider. På den glathårede hund ses musklerne tydeligt under pelsen, når hunden er i bevægelse.

Glathårede hunde kræver ikke den store pelspleje, når blot de bliver børstet jævnligt, særligt i fældeperioder. Måske kan man have gavn af en såkaldt Furminator. Har hunden rullet sig i noget virkelig fælt, kan den godt tåle et bad med hundeshampoo, men ellers bør det ikke være nødvendigt.

Ru

Den ruhårede Jack Russell-terrier har udpræget skæg og buskede øjenbryn. Dens pels er karakteriseret ved et jævnt lag af meget stride, oftest lidt krusede hår over et dybereliggende lag af fin underuld. Den føles ru at røre ved. Denne pelstype, som kendetegner mange jagthunderacer, er egentlig en mutation, og den er karakteriseret ved, at hunden ikke selv kan fælde de ru hår.

Den ruhårede Jack Russell-terrier SKAL derfor trimmes 1-2 gange om året + det løse, især omkring øjne og snude. Terriertrimning foregår med fingrene evt. med en grovtandet trimmekniv til hjælp – ALDRIG maskine, da klipning ødelægger pelsens kvalitet. Hunden grundtrimmes i det tidlige forår, holdes lidt vedlige sommeren over og trimmes om nødvendigt atter i bund i sensommeren. Man må ikke trimme hunden i månederne november-februar. Den ruhårede hund bør ikke vaskes med shampoo, da det kan gøre pelsen blød og affedte og filtre den, men den kan sagtens skylles i lunkent vand. Oftest er det dog også nok at lade hunden tørre, når den har rullet sig, og derefter børste igennem, da snavs i højere grad sætter sig i de øverste lag af pelsen. Har man ikke mod på selv at trimme hunden, er der ingen vej uden om at sende hunden til professionel trimning. Book aftale i rigtig god tid, og sørg for at finde en trimmer, der har forstand på korrekt terriertrimning.

Broken

At en Jack Russell-terriers pels er broken (”brækket”) vil sige, at den er en blanding mellem glathåret og ruhåret. Hunden har mere eller mindre tydeligt skæg og øjenbryn. Den afgørende forskel er, at broken føles mere blød end ru at røre ved. Det kan derfor være meget svært at afgøre, hvorvidt en pels er ru eller broken, også for dommerne, da bedømmelsen påvirkes af, hvornår og hvordan hunden er trimmet.

En ruhåret hund, der ikke passes korrekt med trimning, vil udvikle en mere lodden pels og derfor virke mere broken. Pelstypen broken spænder lige fra den næsten glathårede hund, der kun har antydning af skæg og bryn og et ganske svagt lag af grove hår over en ellers glat pels, til den meget lodne type, hvor hunden udvikler store mængder af såvel grove dækhår som fin underuld.

Navnlig den hårfagre broken-pelstype kræver omhyggelig pleje og trimning, ofte i højere grad end den ruhårede variant.

Broken hund i fuld vinterpels lige før trimning		Samme hund ca. 6 uger efter forårstrimning

Hvorfor blander opdrætterne pelstyperne?

Det gør man typisk for at bevare en optimal pelskvalitet, der er i stand til at beskytte hunden mod vejr, vind og underskov. Det kræver virkelig sin pels at gå på jagt om vinteren, når man bare når sin jæger til knæet. Den opdrætter, der udelukkende avler glat på glat, eller ruhår på ruhår, risikerer at ende med tyndhår eller manglende underuld. Og en tyndpelset hund eller en hund uden underuld kan slet ikke holde varmen på en råkold vinterjagt.

Hvordan kan man se, hvilken type pels hvalpen får?

Det korte svar er: det kan man meget sjældent før længe efter, at man har valgt hvalp. Det hænder, at en hvalp allerede i 4-5 ugers alderen viser tydelige tegn på ruhår, men typisk viser hvalpe efter forældre med hver sin pelstype først tendens til bryn og skæg i 7-10 ugers alderen. Det hænder også, at to ruhårede forældrehunde får glat afkom, eller at to glatte pludselig præsterer en hvalp med broken eller ru pels. Og det er set, at en hvalp, der var meget lodden i 10-ugers alderen, som udvokset fremstod som glat. Den erfarne opdrætter kan dog ofte give et kvalificeret bud på hvalpens sandsynlige voksenpels, men det er ikke muligt at give garantier.

Jack Russell-terrieren

Jack Russell-terriere er modige, adrætte og aktive små hunde. De har jagthundens psyke og er jagthunde i komprimeret form, med en vægt på 6-8 kg og en skulderhøjde på 25-40 cm, for de er opdrættet til at kunne følge ræven ned under jorden og drive den ud til jægeren.

Jack Russell-terriere har et veludviklet jagtinstinkt, og anses verden over for nogle af de bedste jagthunde. Racen tilskrives den engelske præst John Russell (1795-1883), der foruden sit livslange virke som præst i Devonshire i det sydlige England også var viden om berømt som passioneret rævejæger og opdrætter af terriere til rævejagt.

I Danmark anvendes Jack Russell-terriere især til rævejagt, men de har også været berømmede brugshunde til jagt på grævling, odder (England), vildsvin (Tyskland), kaniner (Australien) storvildt og slanger (Sydafrika), og de er til alle tider særdeles effektive partnere i bekæmpelse af mus og rotter. Som jagthunde anvendes de her i landet også i stigende grad til drivjagt, apportering og sporsøgning og opnår i stigende grad anerkendelse som den eneste hund, den dedikerede jæger i grunden behøver.

Jack Russell-terriere er af væsen tillidsfulde, selskabelige, sociale, inderligt loyale og de fødte familiehunde; de er seje udendørshunde med et højt energiniveau, de er med på enhver aktivitet, der kan udfordre deres intelligens, og de elsker at arbejde sammen med deres mennesker. Derfor er de også ivrige samarbejdspartnere i aktiviteter som agility, lydighedsdressur og hundefrisbee, og deres instinktive vindermentalitet gør dem til de fødte konkurrencehunde i alle mulige discipliner. Jack Russell-terriere er selvsikre hunde, der går godt i flok, og i omgang med andre hunde sjældent opfatter sig selv som små.

Det kræver en modig og sej lille hund at gå under jorden og jage byttet ud til jægeren, og dette har givet racen ikke bare dens selvstændige, undersøgende og intelligente væsen, men også en tilbøjelighed til at udtrykke sig ”med lyd på”; de kommunikerer ivrigt med deres omverden, og ikke så få Jack Russell-terriere har lært sig selv at smile til mennesker.

Jack Russell-terriere duer derimod ikke ret godt til at kede sig, og får de lov til det, går der let bøllestreger i den. De kræver noget af deres ejer – og til gengæld for trygge rammer og en konsekvent og kærlig opdragelse med interessante udfordringer i dagligdagen vil de gå igennem ild og vand for deres mennesker.

Jack Russell-terrierens fremtoning er en altovervejende hvid hund, med brune og/eller sorte aftegninger placeret fortrinsvis i hovedet og på bagparten, men alle aftegninger er tilladt, så længe hunden er mere end halvtreds procent hvid. Der er tre pelstyper, ruhåret, glat og broken (”brækket”), og helhedsindtrykket skal være en atletisk og kvadratisk, muskuløs men let bygget, kvik og nysgerrig hund, der er oppe på tæerne.

Læs mere: Avlsstandarden og Glat, ru eller broken