SPORSØGNING

Af Cynthia Jensen 

Der findes mange fordomme omkring en Jack Russell-terriers egenskaber som sporhund, og det er jo en udfordring, der bør tages op! Vores terriere er ganske vist for små til nogensinde at blive egentlige schweisshunde, da de ikke ville kunne holde stort vildt nede, indtil skytten ankommer. Men vi kan stadig nyde godt af denne gode træningsform og lære hundene at følge et vildt- eller schweiss-spor, og med øvelse endda opnå gode resultater til prøver.

Hvad er vildt- eller schweiss-spor?

De to begreber er i princippet det samme, men benævnes forskelligt i de forskellige prøvearrangerende klubber. Til prøver for begyndere lægges sporet ud over 400 meter tre timer før prøven, og sværhedsgraden øges derefter til 20 timer gammelt spor, mens eliteprøvespor kan udlægges over 1000-1600 meter/20 og 40 timer.

Et schweiss-spor er et spor udlagt med blod (schweiss) og aftryk af klove fra klovvildt. Der er mange måder at lægge et spor på, afhængigt af hvad træneren foretrækker. Når et spor kun lægges med blod, går sporudlæggeren sig en tur og trækker bloddråber efter sig eller ved siden af. Undervejs afsættes sårlejer, som om dyret holdt en pause i flugten, og der lægges en belønning til slut. Dette kan være et skind eller andet fra samme vildtart. Kombineres det udlagte spor med aftryk af klove, kræver det, at man anvender såkaldte færtsko, hvormed man spænder klove fra klovvildt på sine støvler, blodet dryppes på klovene og derved efterlignes et anskudt dyr, der løb såret rundt. Hvor meget blod man bruger, afhænger af hundens niveau. Typisk lægges sporet i skov, på en mark eller græsplæne.

Spor 2       Spor 1

  

 

Det vigtige i opstarten er ikke så meget, om man kan skaffe blod og klove fra vildt, men at lære hunden at følge det anviste spor. Et opstartsspor kan altså sagtens blot være en selv, der har gået en tur, og for eksempel lagt meget små godbidder på jorden foran sine fodspor. Hunden lærer altså at følge den vej, man har gået, ved at følge godbidderne i starten og finde belønningen til slut.

Senere lægges der færre godbidder, og til sidst fjernes de helt. Når hunden skal lære at gå et spor, bruger den snuden til at gå efter dine tabte hudceller, hår, knækkede græsstrå og derved begyndende forrådnelse, etc. Den skal kunne sortere andre ting fra og koncentrere sig om netop den fært, du har anvist.

Spor 3 Spor 4

 

    

At starte ud på asfalt er faktisk slet ikke så dumt, da der ikke er andet end den fært, du netop har afsat. Man skal altså forsøge at lade være med at benytte områder, hvor mange andre færdes, da det kan forstyrre voldsomt i starten.

Efterfølgende kan man udfordre hunden ved netop at vælge befærdede steder, men først når den har lært at følge et spor. Det sværeste i denne træning er at huske, hvor man har gået. I skov kan man hænge klemmer i træerne, der indikerer retning, knæk, afslutning, osv. På jorden kan man bruge sporpinde eller naturens elementer. Husk blot, at hver gang du rører ved noget eller sætter noget i træerne, så afsætter du faktisk din fært, og man kan hurtigt risikere, at hunden til sidst bare følger dine markeringer (klemmer, pinde, sten, etc.). Jeg bruger selv elementerne i naturen (det døde træ, hvide sten, vandpyt, etc.) og skriver ned på en blok, hvordan sporet går. Vejr og vindretning har også stor betydning, så sporsøgning er bestemt ikke noget, man kan læse sig til. Der ligger altså en hel del træning forude, men det er berigende at se hunden bruge sine naturlige instinkter og komme træt og veltilpas hjem.

 Spor 5

Hvor kan man træne?

Der er visse udfordringer, idet vores hunde er mindre end schweiss-racerne og ikke har en FCI-anerkendt stamtavle, hvilket kræves af de fleste specialklubber, men det er bestemt ikke umuligt. Flere private afholder træning, og nogle klubber er ved at følge trop. I Danmarks civile Hundeførerforening forudsætter deltagelse i sportræning lydighedsprøve på B-niveau. Nogle jagtforeninger er også startet op, og der findes private tiltag. Så brug dit lokale netværk til at finde træningsmuligheder i nærområdet.

Rigtig god fornøjelse!

 

Alle fotos er velvilligt stillet til rådighed af Sportræning.dk/Signe Larsen.

 

* Artiklen blev bragt i Jack Russell-Nyt nr. 125, februar 2015 © Dansk Jack Russell Terrier Klub.

 

Velkommen til klubbens hjemmeside

Registrering er nødvendig for at se medlemsområdet - husk at opgive medlemsnummer (findes bag på JR-nyt)  sammen med navn

Hvis du har problemer med hjemmesiden - kig her

Great Docs and Support

Udeblev JRN

 

Go to top