11 punkter som er værd at undersøge, før man køber hvalp!

hvalpekoeber1 hvalpekoeber2

  1. Pas på hundehandlere. Køb altid hvalp af en opdrætter, som du kan finde i vejviserne eller telefonbogen - eller via den stambogsførende klub. Kun derved kan du senere finde sælger, hvis der opstår problemer med hvalpen.
  2. Køb en hvalp med en anerkendt og komplet stamtavle. Det er din garanti for, at der er tale om seriøst opdræt.
  3. Lav en købsaftale med hvalpesælger, så er både køber og sælger dækket, hvis der senere opstår tvist.
  4. Besøg evt. flere kuld hvalpe for at få en fornemmelse for det enkelte kuld samt de omgivelser, hvalpen vokser op i.
  5. Hvis det er muligt, så få lov til at se begge forældre, dels pga. udseende men også for at kunne vurdere temperament.
  6. Tag stilling til hvad hunden skal bruges til. Ønsker du en familiehund eller en skarp jagthund? Dette kan være et vigtigt kriterium for valg af avlslinje.
  7. Vær opmærksom på at Jack Russell-terriere kan have flere typer hårlag. Derudover må racen svinge fra 25,4 cm til 38,1 cm i skulderhøjde, så det er en fordel på forhånd at beslutte dig for, hvilken type hund du ønsker.
  8. En Jack Russell terrier kan blive 13-15 år, så den rigtige hvalp er værd at vente på. Afstand til et kuld betyder kun ekstra transporttid, når du skal se og hente den - husk det er et nyt familiemedlem, du skal have.
  9. En Jack Russell-terrier er en intelligent hund, som har brug for udfordringer hver dag.
  10. Søg altid information om den race du ønsker dig, inden du beslutter dig.
  11. Har du spørgsmål til køb af hvalp eller racen, kan du altid kontakte et bestyrelsesmedlem i DJRTK. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

hvalpekoeber3 hvalpekoeber4

Velkommen til klubbens hjemmeside

Registrering er nødvendig for at se medlemsområdet - husk at opgive medlemsnummer (findes bag på JR-nyt)  sammen med navn

Hvis du har problemer med hjemmesiden - kig her

Great Docs and Support

Udeblev JRN

 

Go to top