Anmeldelse af hvalpe

 anmeldelseafhvalpe1anmeldelseafhvalpe2

For at få stambøger på Jack Russell-terrierhvalpe i DJRTK skal forældrene være registreret i klubben.

Medlemsprisen er kr. 275,- pr. stambog. Ikke-medlemmer skal betale 525,- pr. stambog.

Når du indsender hvalpeanmeldelse bedes du venligst kontrollere at alle felter på hvalpeanmeldelsen er udfyldt med korrekte data. Er du i tvivl er du meget velkommen til at kontakte stambogsføreren på tlf. 24 82 10 13 eller på mail:   Stambog@djrtk.dk
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. 
Der skal ikke længere vedlægges bevis på tævens eller hanhundens præmiering i eksteriør eller grav, men gør det gerne, især hvis du vil være sikker på at forældrenes præmieringer fremgår af hvalpenes stambøger.
Indbetalingen skal følge hvalpeanmeldelsen - beløbet indsættes på reg.nr: 4727  Konto: 4789145164 
Stambøgerne påbegyndes ikke før betaling er klaret.

Hvalpeanmeldelse:

Hvalpeanmeldelse og betaling skal ske til stambogsfører, inden hvalpene er 4 uger gamle. Betalingen kan ske ved en bankoverførsel til klubbens konto reg. nr. 4727 kontonr. 4789145164. Se priser ovenfor.

Derefter modtager opdrætter en mail eller et brev om registreringen af kuldet. Eventuelle rettelser kan foretages inden udstedelsen af stambøgerne, der sker kort tid efter.

Husk altid at foretage ejerskifte ved salget, hvor både opdrætter og køber underskriver på sidste side af stambogen og indsender den til stambogsfører. Er hvalpen solgt ved anmeldelsen, så informer stambogsfører inden tavlen udskrives, hvorved hvalpens nye ejer vil stå på tavlen.

Ønsker du at annoncere dine hvalpe på klubbens hjemmeside, skal opdrætter selv sørge for, at alle relevante data sendes eller mailes til webmaster. Annoncering af hvalpe kan først ske, når betalingen for stambøgerne er godkendt af stambogsfører, således at klubben kun reklamerer for hunde med en DJRTK-stamtavle.

Alle hvalpe skal ifølge lov om hunde (LBK Nr. 259 af 12/04/2005) være ID-mærkede, inden de er 8 uger gamle, og det er derfor opdrætters ansvar, at hvalpene er chippede og registrerede i Dansk Hunderegister med de korrekte oplysninger.

Klubbens stambogsfører skal have tilsendt kopi af registreringsattesten fra Dansk Hunderegister på alle de stambogsførte hvalpe, men klubben er ikke ansvarlig for at opdrætter overholder lovgivningen. Chip-nummeret vil efterfølgende blive registreret i klubbens stambogsprogram, så det i fremtiden vil blive lettere at søge og opdatere data på hunde, eller hvis stambogen mistes, og en ny skal udskrives.

Det tilrådes, at opdrættere ved chipningen udfylder alle registreringspapirer til Dansk Hunderegister i eget navn for derefter at omregistrere hvalpene til de nye ejere, når kopier er indsendt til klubbens stambogsfører. Derved undgår man som opdrætter unødigt besvær, hvis en køber ikke lige husker at sende kopi af registreringsattesten, når den modtages fra Dansk Hunderegister.

Respekter at klubbens stambogsfører udfører dette arbejde i fritiden, og der derfor kan være en kort ventetid. Jo hurtigere opdrætter anmelder hvalpene, jo hurtigere vil stambøgerne blive udskrevet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Velkommen til klubbens hjemmeside

Registrering er nødvendig for at se medlemsområdet - husk at opgive medlemsnummer (findes bag på JR-nyt)  sammen med navn

Hvis du har problemer med hjemmesiden - kig her

Great Docs and Support

Udeblev JRN

 

Go to top