Tilmelding til stævner – praktiske oplysninger

Der dispenseres aldrig for alderskrav.

Halekuperede hunde kan ikke stilles til DJRTKs stævner.

Eftertilmelding af hunde kan kun finde sted i begrænset omfang.

Dokumentation (betalt police og specifikationer) for hundeansvarsforsikring, der dækker hvis din hund gør skade ved hundeklubarrangementer, SKAL medbringes til indskrivning hver gang, ellers vil hunden blive afvist. Dette gælder ligeledes dokumentation for korrekt registrering i Dansk Hunderegister og i DJRTK (se bagerste side i stambogen ang. ejerskifte).

 

Stævnegebyrer

Sporprøve                         

kr. 350,-

Apporteringsprøve kr. 350,-
Eksteriør kr. 150,-
Working class kr. 50,- såfremt hunden er fremvist i åben klasse, ellers 150,-
Eftertilmelding                    kr. 200,- alle eksteriørklasser
National                            kr. 175,- (hvalpe, unghunde, åbne klasser)
Andre klasser kr. 50,- såfremt hunden/hundene også deltager i åben klasse, hvalp eller unghund, ellers 175,- pr. klasse

Stævnekonto: Reg. nr. 4727 kontonr. 3421136939

Mobilpay: 22 12 11 63

 

Eksteriørklasser

Gældende fra 1. januar 2015 er aldersinddelingen i eksteriørklasser:

Hvalpe                             12 uger til og med 6 måneder

Unghunde                       7 måneder til og med 15 måneder

Åben klasse                    16 måneder -

Alle hunde får en skriftlig bedømmelse i de åbne eksteriørklasser.

 

Working Class

er forbeholdt hunde, der har smidt ræv af grav i praktisk jagt.

Hunden bliver bedømt som i eksteriør, dog uden skriftlig udtalelse. Klassen har kun vinderrunde.

 

Gravbedømmelse er stillet i bero fra 01.01.2017 som følge af lovgivning.

 

Juniorfremvisning

Forældre bedes vedlægge oplysninger om barnets fulde navn og alder, hundens navn og registreringsnummer samt familiens medlemsnummer ved tilmelding. Juniorfremvisning koster 50 kr.

 

Championater i DJRTK

 

Gravchampionat (DKGCH) - stillet i bero pr. 01.01.2017

To hunde har i december 2016 opnået dispensation til, og har bestået, 3. kvalificerende gravprøve til championat, inden de har været gamle nok til at stille til eksteriørbedømmelse i åben klasse. Disse hunde vil modtage gravchampionatet, så snart eksteriørbedømmelsen i åben klasse foreligger.

 

Eksteriørchampionat (DKECH)

Bibeholdes i sin nuværende form, men sættes på standby indtil videre. De hunde, der allerede har opnået gravprøve med minimum en 2. præmie, vil kunne fortsætte optjeningen af eksteriørpoint og dermed opnå Dansk Eksteriørchampionat med grav som brugsprøve.

 

Fra 1. januar 2013 kan hunde fra Dansk Jack Russell Terrier Klub eller anden JRT-klub affilieret med Jack Russell Terrier Club of Great Britain opnå et DK-Championat i Eksteriør (Udstilling). For at en hund kan opnå Champion-titel i eksteriør, skal hunden have opnået 100 point i åben klasse fra år 2013 og minimum en 2. præmie til en DJRTK gravprøve, som kan være opnået før år 2013, men inden 31.12.2016. Pointene skal være tildelt af mindst to forskellige dommere til de klassiske DJRTK-stævner. Fra 2014 kan der til National også opnås point til championatet fra klasserne, hvor de fire bedste hunde under og over 32 cm er samlet og klassen, hvorfra der til sidst kåres BIS og RBIS. Der er ingen begrænsninger i antallet af udstillinger, og hunden kan sagtens konkurrere efter de 100 point er opnået, også selvom hunden ikke har opnået præmiering til en gravprøve og derved ikke har opnået titlen.

 

Pointfordelingen ved de klassiske DJRTK-stævner:

Bedst I Show (BIS): 50 point

Reserve Bedst I Show (RBIS): 25 point

2. Vinder: 20 point

3. Vinder: 10 point

 

Pointfordelingen ved National (fra og med 2014):

Best in Show (BIS): 50 point

Reserve Best in Show (RBIS): 25 point

De to tilbageværende hunde fra BIS-klassen: 20 point

I "De fire bedste hunde over og under 32 cm" opnår 3. vinder: 10 point

 

Dansk eksteriørchampionat med Apportering (DKECHA)

Opnået 100 point i åben klasse efter 1. januar 2013, samt en bestået apporteringsprøve i DJRTK-regi med minimum 7 point i alle 3 discipliner.

 

Dansk Eksteriørchampionat med Spor DKECHS)

Opnået 100 point i åben klasse efter 1. januar 2013, samt en bestået sporprøve i DJRTK-regi, med minimum en 2. præmie.

 

Dansk Sporchampionat (DKSCH)

Opnået 2 gange 1. præmie på sporprøve i DJRTK-regi, samt minimum en 2. præmie i eksteriør. De 2 1. præmier på sporprøver skal være opnået ved 2 forskellige dommere.

 

Dansk Apporteringschampionat (DKACH)

Opnået 2 apporteringsprøver med minimum 7 point i alle 3 discipliner, samt minimum en 2. præmie i eksteriør. De 2 apporteringsprøver skal være opnået ved 2 forskellige dommere.

 

Når hunden har opnået en eller flere titler, kan champion-forkortelserne for hunden benyttes i alle DJRTK sammenhænge.

Velkommen til klubbens hjemmeside

Registrering er nødvendig for at se medlemsområdet - husk at opgive medlemsnummer (findes bag på JR-nyt)  sammen med navn

Hvis du har problemer med hjemmesiden - kig her

Great Docs and Support

Udeblev JRN

 

Go to top